Pisa er uden tvivl en af de mest kendte byer i hele verden – Hvem kan sige sig fri for at have hørt om det skæve tårn? Mange for ikke at sige de fleste som besøger Pisa, besøger ikke Pisa som by, men besøger det skæve tårn i Pisa. Derfor kan man sige at Pisa er godt indrettet, idet alle de store seværdigheder ligger samlet på et meget lille areal. Der er rigtig gode parkeringsforhold lige ved den gamle byport, som leder direkte ind til domkirken, dåbskapellet og det skæve tårn. Alle de 3 førnævnte kan fanges på et og samme foto. Ønsker du at tage turen op i det skæve tårn, vil det være en rigtig god idè at booke dette på forhånd, da der kan være enormt mange mennesker med samme ønske, hvilket kan give meget lang ventetid.
På billetkontoret beliggende lige overfor seværdighederne, kan der med fordel købes samlet billet til flere af seværdighederne, og på denne måde spares både tid og penge.
Toscana er uden tvivl den mest kendte og den mest populære
region i Italien, og dette er bestemt ikke tilfældigt.
Dette er hjemsted for nogle af verdens største kulturperler
som Firenze, Pisa, Siena og Lucca. Toscana er blandt
et hav af ting verdensberømt for sin natur, kunst, mad og ikke mindst vinen. Enhver der har rejst i Italiens forskellige regioner, vil uden tvivl kategorisere Toscana som noget helt særligt, og som et sted man bare må opleve.