For at give Toscana ferien et ekstra pift, tilbyder vores vært på Villa Il Leccio muligheden for at tilkøbe hendes tid, og ikke mindst hendes uendelige viden om Toscana og Toscanas historie. Cristina lægger ydermere gerne bil til, til en berigende og hyggelig tur ud i landskabet. Destinationer som Pisa, Lucca, Siena, San Gimignano eller måske en tur i Chiantis vindistrikt er bare et udpluk af mange ”must see” destinationer i regionen. De hyggelige markeder som traditionen tro byder på alt fra mad & vin til tøj, antikviteter eller frisk frugt og grønt, findes i enhver Toscansk by med respekt for sig selv.
Hvad skal man se og hvornår er det bedste tidspunkt at se det forskellige – Nærmest håbløst selv at finde ud af, men med kyndig assistance fra vores værter, bliver det bare en del nemmere at bevare overblikket, og opleve alt det man gerne vil opleve når man besøger Toscana. Samtidig skaber dette ekstra tid til at få slappet af, og nyde sydens sol og den skønne udsigt ved poolen. Har I særlige ønsker til forud planlagte arrangementer eller udflugter, vil vore værter hellere end gerne være behjælpelige med dette også. Send os blot en mail med beskrivelse af ønskerne og vi vil gøre vores ypperste for at efterkomme alle ønsker.
Toscana er uden tvivl den mest kendte og den mest populære
region i Italien, og dette er bestemt ikke tilfældigt.
Dette er hjemsted for nogle af verdens største kulturperler
som Firenze, Pisa, Siena og Lucca. Toscana er blandt
et hav af ting verdensberømt for sin natur, kunst, mad og ikke mindst vinen. Enhver der har rejst i Italiens forskellige regioner, vil uden tvivl kategorisere Toscana som noget helt særligt, og som et sted man bare må opleve.