Firenze er ikke bare ”hovedstaden” i Toscana, Firenze er også en af Europas absolutte kulturhovedstæder. En perlerække af verdens allerstørste kunstnere har haft sin gang i Firenze, hvilket opleves hvor end man bevæger sig hen i byen. Museet L`uficcio er blandt kunstkendere rangere på højde med Louvre i Paris, hvilket jo gør det selvsagt at være et besøg værd. Men gør dig selv den tjeneste at bestille billet i forvejen, og sæt god tid af til at nå rundt. Men L`uficcio er jo ingenlunde det eneste stykke kultur i Firenze, det vrimler simpelthen med kulturelle perler. Ponte Vecchio med sine mange guldsmedeforretninger, Piazzale Michelangelo med panoramaudsigten over hele byen er endnu 2 varetegn for Firenze som bare skal opleves.
Er du ikke nødvendigvis den kulturelle type, byder Firenze også på et hav af shopping muligheder. En perlerække af de store mærker som Louis Vuitton, Gucci, Armani ligger med største selvfølgelighed centralt i det gamle centrum, men også mindre pristunge kvalitetsvarer kan handles i byen. F.eks. min egen personlige favorit ”Massimo Dutti”, som ligger midt mellem Piazza del Duomo og Piazza della Republica (de 2 mest centrale pladser i byen). Shopping kan også foretages i Barberino outletcenter som ligger ca. 25 minutters kørsel fra Firenze, her finder du et stort udvalg af de kendte mærker men til outlet pris. Bestemt et besøg værd.
Når du mellem alle de kulturelle indtryk eller den store shoppingturnè trænger til et velfortjent pusterum, så skal du ikke kigge langt efter den nærmeste atmosfærefyldte restaurant eller cafè, hvor der bydes på et lækkert måltid, et glas vin eller måske bare en cappuccino eller espresso. Anbefalingsværdigt er at sætte sig og opleve stemningen på enten Piazza del Duomo, Piazza della Republica eller Piazza della Signoria.
Toscana er uden tvivl den mest kendte og den mest populære
region i Italien, og dette er bestemt ikke tilfældigt.
Dette er hjemsted for nogle af verdens største kulturperler
som Firenze, Pisa, Siena og Lucca. Toscana er blandt
et hav af ting verdensberømt for sin natur, kunst, mad og ikke mindst vinen. Enhver der har rejst i Italiens forskellige regioner, vil uden tvivl kategorisere Toscana som noget helt særligt, og som et sted man bare må opleve.